Gå til indhold

Kommunikationspraktikant

Vi søger en kommunikationspraktikant til foråret 2025

Den danske ambassade i Wien søger kommunikationspraktikant til foråret 2025

Ambassaden søger en energisk, nysgerrig og engageret kommunikationspraktikant til forårssemestret 2025, der kan være en central del af ambassadens arbejde med kommunikation, sociale medier og kulturarrangementer.

 

Opgaver

Som praktikant på ambassaden vil du arbejde med intern/ekstern kommunikation, mediedækning, opdatering af hjemmeside samt udarbejdelse af indhold til vores Instagram og X-profiler. Du vil samtidig blive inddraget i vores arbejde med en række Public Diplomacy-aktiviteter og kulturarrangementer med henblik på at fremme Danmark og danske interesser.

Under praktikopholdet vil du få kontakt med en bred vifte af ambassadens mange samarbejdspartnere, og vil kunne sætte et personligt præg på opgaverne og opholdet.

Ambassaden har hvert semester et praktikantteam bestående af fire praktikanter, der hjælper hinanden med arbejdet i et dynamisk, behageligt og omskifteligt arbejdsmiljø.

Udover kommunikationsopgaver vil du også blive inddraget i ambassadens løbende indberetningsarbejde og bidrage til analyser af en række emner inden for østrigsk inden- og udenrigspolitik med relevans for EU og Danmark. Dertil kommer tilsvarende opgaver i forhold til Slovakiet, Albanien og Kosovo, som ambassaden i Wien også dækker.

 

 

Forventninger

Du er i gang med en videregående relevant uddannelse, sandsynligvis på kandidatdelen. Dette kan eksempelvis være en samfundsfaglig- eller en kommunikationsuddannelse. Du skriver flydende og korrekt på dansk. Det er en forudsætning, at du har basalt kendskab til tysk, og ansøgere der forstår og læser tysk på forholdsvis højt niveau gives særlig prioritet.

Der stilles til alle praktikanter krav om en betydelig arbejdsindsats og fleksibilitet ift. opgaveløsningen. Praktikanterne indgår bredt i opgaveløsningen på ambassaden, herunder praktisk afvikling af ambassadens arrangementer mv.

 

 

Vilkår

Praktikanterne støttes undervejs i at udarbejde en større rapport til brug for godkendelse af praktikophold, hvis dette er et krav fra uddannelsesinstitutionen. Hver praktikant får tildelt en personlig praktikvejleder.

Der er tale om ulønnet praktik. Praktikanter kan dog modtage et tilskud på 600,- euro pr. måned. Du kan som praktikant vælge mellem to muligheder:

1) At få refunderet konkrete dokumenterede udgifter ved praktikopholdet (husleje, rejse til og fra praktikstedet ved begyndelse og afslutning på opholdet, udgifter til vaccinationer og forsikringer, visum og lokal transport mv.) Du vil maksimalt kunne få refusion af udgifter, der svarer til 600,- euro pr. måned. Ved at vælge denne option fraskriver du dig ikke muligheden for SU, forudsat at praktikopholdet er en del af din uddannelse.

 

2) At få udbetalt tilskuddet på 600,- euro til praktikopholdet som et fast beløb. Hvis du vælger denne løsning, kan du ikke modtage SU, hvis dit praktikophold er en del af din uddannelse.

 

 

Ansøgningsfrist og praktikperiode

Ansøgningsfristen for praktikopholdet er:

13. september (praktikperiode 31. januar - 31- juli 2025).

 

Ansøgning

Den samlede ansøgning bør overholde følgende kriterier:

• Ansøgningen skrives på dansk (max. 1 A4-side).

• Vedlæg CV og karakterudskrift fra uddannelsessted(er).

• Du kan evt. vedlægge anbefalinger og andre relevante bilag.

• Ansøgningen og bilag fremsendes i én samlet PDF-fil.

• Udfyld e-mailens emnelinje således: ”Praktikansøgning - Bilateral – Forår/Efterår - Årstal - Dit navn.”

• Send ansøgningen til vores e-mail-adresse [email protected]. (Hvis din ansøgning indeholder personfølsomme oplysninger, anbefaler vi, at du sender din ansøgning som sikker mail til Ambassaden i Wien fra e-Boks. Se hvordan du gør dette i vores vejledning her.)

 

 

For yderligere information

Kontakt Anna Heilmann-Clausen, e-mail: [email protected]

 


Botschaft & Ständige Vertretung Dänemarks, Wien

Führichgasse 6

A-1010 Wien

Tel: +43 1 512 79 04

E-mail: [email protected]

http://oestrig.um.dk