OSCE's feltmissoner
Feltmissioner
Det meste af OSCE’s mandskab og ressourcer er allokeret til OSCE’s feltmissioner i Syd- og Sydøsteuropa, Kaukasus og Centralasien. Feltmissionerne er kun etableret efter aftale med værtslandet. Nogle feltmissioner har udover sit hovedkvarter også feltkontorer, regionale centre og/eller træningscentre i værtslandet.
OSCE’s feltmissioner assisterer værtslandet i at omsætte OSCE forpligtelserne til praksis, og i at styrke lokale kapaciteter gennem konkrete projekter, i overensstemmelse med værtslandets behov. Disse inkluderer initiativer der støtter retshåndhævelse, mindretalsrettigheder, lovgivningsreformer, fremme af tolerance og ikke-diskriminering samt mange andre områder. I overensstemmelse med sit mandat, bidrager nogle feltmissioner til tidlige varslingssystemer og konfliktforebyggelse, samt monitorerer og rapporterer fra felten. Feltmissioner kan derved spille en kritisk rolle i post-konfliktmiljøer.
OSCE’s konfliktforebyggelsescenter (CPC) er ansvarlig for at planlægge, etablere, restrukturere og lukke feltmissionerne. CPC spiller en nøglerolle i at støtte og koordinere OSCE’s aktiviteter i felten, ved bl.a. at udarbejde analyser og rådgive, såvel som agere bindeled mellem feltmissionerne, sekretariatet og OSCE’s formandskab.
Hvis du vil vide mere om OSCE’s feltmissioner, kan du læse videre her.
Den særlige monitoreringsmission i Ukraine
Siden marts 2014 har OSCE’s særlige monitoreringsmission (SMM) været udsendt i Ukraine, på anmodning af den Ukrainske regering, og vedtaget ved konsensus af OSCE’s 57 deltagende stater. SMM er en ubevæbnet, civil mission som er tilstede døgnet rundt i alle dele af landet. SMM’s mandat er at observere og rapportere upartisk og objektivt på sikkerhedssituationen i Ukraine, herunder overtrædelser af fundamentale OSCE principper. Missionen samarbejder med autoriteter på alle niveauer, samt civilsamfundsaktører, herunder etniske og religiøse grupper, for at facilitere dialog mellem aktørerne i henhold til mandatet. Missionen udgiver dagligt en rapport med dets observationer, såsom overtrædelser af våbenhvilen og status på genopbygning af kritisk infrastruktur.
De daglige rapporter er offentligt tilgængelige og kan læses her.
Hvis du vil vide mere om OSCE’s særlige monitoreringsmission, kan du finde yderligere information her.