OSCE’s uafhængige institutioner
ODIHR
For at styrke arbejdet med at gennemføre og overholde OSCE’s forpligtelser på menneskerettighedsområdet har OSCE et særligt Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) i Warszawa. ODIHR bistår de deltagende stater med demokratisering og fremme af respekten for menneskerettigheder. Et centralt område er ODIHR’s overvågning af valg og assistance til deltagerstaterne i den forbindelse. Indsatsen omfatter også bistand med juridiske og forfatningsmæssige spørgsmål, samt afholdelse af møder og seminarer.
Højkommisæren for Nationale Mindretal
Højkommisæren for Nationale Mindretal har primært en forebyggende rolle og skal fremme overholdelsen af OSCE-forpligtelserne vedrørende nationale mindretal. Højkommissæren skal endvidere foretage tidlig varsling, dvs. reagere på etniske spændinger eller andre mindretalsproblemer, der kan udvikle sig til en konflikt. Højkommissæren har sit eget sekretariat med sæde i Haag.
Repræsentanten for Frie Medier