Gå til indhold

Praktikophold

Ambassaden tilbyder fire ulønnede praktikstillinger: Én med fokus på OSCE, én med fokus på FN og to i ambassadens bilaterale afdeling med fokus på politik, økonomi, kultur, kommunikation og Public Diplomacy.

Generelt om praktikophold

Praktikophold tilbydes for et halvt år ad gangen og forløber enten om foråret eller om efteråret. Der er ansøgningsfrist d. 19. februar for det følgende efterårssemester og 1. september for det efterfølgende forårssemester. Se også nærmere om ansøgningsfristerne i de enkelte opslag.

Generelt vil der gælde, at praktikanterne i nogen grad vil være backup for hinanden, og fleksibilitet er derfor en nødvendighed i løsningen af de konkrete opgaver. Fleksibiliteten giver samtidig den enkelte praktikant mulighed for at udvikle og afprøve en række kompetencer under praktikopholdet.

Alle praktikanter bistår med tilrettelæggelse og gennemførelse af besøg i Østrig inkl. oplæg for besøgende skole- og gymnasieklasser.

Forventninger til praktikanterne 
Stillingerne søges besat med danske studerende, der er i gang med en relevant videregående uddannelse sandsynligvis på kandidatdelen. Ambassaden har ikke mulighed for at ansætte volontører eller studentermedarbejdere mv.

Der stilles til alle praktikanter krav om en betydelig arbejdsindsats i visse spidsbelastningsperioder. Udover de afdelingsspecifikke opgaver forventes praktikanterne blandt andet at tage del i afviklingen af en række fælles opgaver, deriblandt ambassadens arrangementer i Østrig.

Praktikanterne støttes undervejs i at udarbejde en større rapport til brug for godkendelse af praktikophold, hvis dette er et krav fra uddannelsesinstitutionen. Hver praktikant får tildelt en personlig praktikvejleder blandt ambassadens akademiske medarbejdere.

Læs mere om:

For yderligere oplysninger 

Botschaft & Ständige Vertretung Dänemarks, Wien 
Führichgasse 6
A-1010 Wien 
Tlf. +43(0)  1 512 79 04
Fax +43 1 512 23 86 
[email protected]
http://oestrig.um.dk